|
|
| |
Den 20. november 1959, ankom den unge fisker Ole Clausen til Frifelt, her fik han hyre som bus- og – lillebilschauffør hos den lokale vognmand. Den 1. februar 1960 skulle Ole ud at fiske igen, men blev da tilbudt at købe vognmandsforretningen.
Så den 4. februar 1960 overtog han forretningens 2 biler, en 25 pers. Studebaker og 8 pers. minibus. Dette blev starten på mange års vognmandseventyr med først Spaniensrejser senere Østrig og Jugoslavien som hovedrejsemål. Ole fandt Bodil hos en lokal husmand. De blev gift og sammen byggede de forretningen op og fik tre sønner. Skolekørslen kom under Amtet ved Sønderjyllandslands trafik senere SYDBUS, som banede vej for en ny type kørsel ude på landet i Skærbæk kommune. Den 1. juli 1994 overdrog Ole og Bodil firmaet Ole Clausens Busser til 2 af deres sønner Kaj og Hans Clausen, som omdøbte firmaet til CLAUSENS BUSSER. Firmaet havde 3 busser i lokale skoleruter, 2 store turistbusser, en 26 pers. bus og 2 taxaer pr.1/7-1994.
Den 1 . juli 2000 tabte vi SYDBUS licitationen om ruterne og måtte afslutte denne æra, med kørsel med skolebørn gennem 40 år. Fremover blev der satset på udvikling af turistdelen samt taxikørsel. I dag fremstår firmaet som et velrenommeret turistfirma med 4 langtursbusser, 2 busser til hjemlig og kortere ture samt 2 taxaer. Vi har turistkørsel året rundt med rejser lige til den destination vores kunder ønsker.
|
|
|
|